OPBRUDSTIDER NATIONALT OG INTERNATIONALT

Mandag den 8. marts – fredag den 12 marts


Hvilken betydning har opbrud for mennesket?
Hvordan viser det sig i billedkunst, litteratur, tro, teologi, politik, nødhjælp og i historien?


Dagsprogram for alle dage:
Kl. 08:00 Morgenmad
Kl. 09:15 Morgensamling
Kl. 12:30 Frokost
Kl. 18:15 Middag

Der er morgensamling hver morgen kl. 9.15 ved Arndt Jessen Hansen og Erling A. Thomsen. Refugieugen ledes af Hans Jacob Hansen.

GENVEJSLINK TIL DE ENKELTE DAGSPROGRAMMER PÅ DENNE SIDE:
MANDAGTIRSDAGONSDAGTORSDAGFREDAG

Mandag d. 8 marts

Ankomst fra kl.13 gennem klosterets hovedindgang, hvor værelse anvises. Fra kl. 13.30 er der kaffe.

Kl. 14.00: Medlem af Folketinget, Radikale Venstre. Fhv. minister Martin Lidegaard

KAN VI MØDES PÅ MIDTEN?

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard tager temperaturen på dansk politik lige nu, og giver sit bud på, hvor Danmark skal hen i en ny og større verden.

Kl. 19.30: Dr.phil. tidligere generalkonsul i Flensborg Henrik Becker-Christensen

FRA MOD HINANDEN TIL MED HINANDEN

Tidligere generalkonsul i Flensborg Henrik Becker-Christensen og hustru Grethe Marie Bay om Det dansk-tyske grænseland fra 1920 til i dag.
Temaer: Afslutningen på 1. Verdenskrig – genforeningen – den nationale udvikling i 1920´erne og 30´erne – tiden under 2. Verdenskrig – retsopgør og Sydslesvigspørgsmål – København-Bonn-erklæringen i 1955 og fredeliggørelsen.

Tirsdag d. 9 marts

Kl. 10.00: Professor, dr.theol. Aarhus Universitet Peter Lodberg

TEOLOGI I EN OPBRUDSTID

Lige nu lever vi en opbrudstid præget af en række megatrends med udfordringer inden for global sundhed, global sikkerhed, global økonomi og migration. Hvad betyder udfordringerne for vores teologi? Hvad betyder de for den måde, vi forstår troen på og giver den udtryk?

Kl. 15.00: Biskop i Viborg Stift, tidl. generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og tidl. forstander på Diakonhøjskolen i Århus, Henrik Stubkjær

DILEMMAER I ARBEJDET MED NØDHJÆLP

Biskop Henrik Stubkjær vil med baggrund i sit tidligere arbejde som generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp fortælle om forskellige aspekter af arbejdet: den direkte katastrofeindsats, den langvarige udviklingsbistand og den rettighedsbaserede tilgang. Samtidig vil han berøre de dilemmaer, der er forbundet med arbejdet i verdens brændpunkter.

Kl. 19.30: Cand.mag., kulturredaktør på Kristeligt Dagblad Michael Bach Henriksen

HÅB FOR FREMTIDEN

Vi lever i en rådvild tid. Politisk såvel som personligt. På det politiske plan er der opbrud fra de gamle fasttømrede positioner. På det personlige plan er der også opbrud og usikkerhed. Men er der veje ud af håbløsheden? Gennem nedslag i nogle romanforfattere undersøges, hvad der giver håb for fremtiden.

Onsdag d. 10. marts

Kl. 10.00: Lektor emeritus i kunsthistorie, Aarhus Universitet Hans Jørgen Frederiksen

BILLEDKUNSTEN I OPBRUDSTIDER

Noget karakteristisk ved den bedste kunst er, at den til alle tider i sit udtryk og i sine temaer er i stand til at demonstrere autenticitet og troværdighed. Den er således både en slags seismograf, der registrerer nye livsvilkår og paradigmer, og en inspirationskilde, der er med til at forme skiftende generationers idealer og forestillinger.
I dette foredrag fokuseres der på billedkunst fra perioder, der i særlig grad har været karakteriseret ved omfattende ændringer i det kunstneriske formsprog fra den tidlige byzantinske kunst til modernisme og nutid.

Kl. 14.00: EKSKURSION TIL SOGNEKIRKERNE I HORNSLET OG BREGNET

Onsdag eftermiddag tager vi med Hans Jørgen Frederiksen på ekskursion til to kirker på det sydvestlige Djursland, der med både arkitektur og billeder vidner om skiftende tiders kunstneriske og religiøse udtryk: sognekirkerne i Hornslet og Bregnet.
Hornslet kirke bærer i meget høj grad præg af gennem århundreder at have hørt under det nærliggende Rosenholm Slot. Det ældste romanske parti udgør kun en lille del af den samlede kirkebygning, der er resultat af omfattende om- og tilbygninger i senmiddelalder og renæssance. I kirkens indre vil vi bl.a. interessere os for de romanske kalkmalerier, der især præges af en dramatisk kampscene, og for den særprægede altertavle, der består af elementer fra både 1400-, 1500- og 1600-tallet.
På vej tilbage til Sostrup besøger vi lidt syd for Rønde den smukt beliggende senmiddelalderlige Bregnet kirke, der i 2006 gennemgik en omfattende og grundig restaurering. I ny-indretningen af den gamle kirke indgik en meget farvestærk og udtryksfuld altertavle af Arne Haugen Sørensen med motivet ’Den sidste Nadver’. Haugen Sørensen har desuden udført malerier til prædikestolen og små symbolbilleder til de mange stolestaders gavle.

Kl. 19.30: Gudstjeneste i Klosterkirken v/ Hans Jacob Hansen

Torsdag den 11. marts

Kl. 10.00: Dr.scient.pol. lektor, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet & LUMEN (Lutheran Mentalities in Nordic Societies) Gorm Harste

FORSKELLE I KRISESAMMENHÆNGE, KATASTROFER OG MENINGSSAMMENHÆNG

Gennem det seneste år, siden Danmark lukkede ned den 11. marts 2020, har verdenssamfundet oplevet, hvordan brudflader kan sprækkes, som gennem mennesker og samfund jordskælv på jordskælv. Oplægget vil debattere forskellene mellem pessimisme og optimisme, mellem apokalypse og paradis, ved at se på forskellene i krisesammenhænge, katastrofer og meningssammenhænge. Spørgsmålet er om livets meningssammenhænge egentlig er blevet brudt, eller om der kan rejses nye håb?

Kl. 15.00: Tidl. rektor på Pastoralseminariet i Aarhus, teologisk stiftskonsulent i Viborg Stift Henning Thomsen

SØREN KIERKEGAARD: BEGREBET ANGEST.

Angsten hos Kierkegaard som vejen ind.

Angsten er – for friheden. Friheden er – lidenskabens sted. Angst og lidenskab er – de objektive udtryk for den berømte dobbeltbevægelse mellem resignation og at få alt tilbage. Dens figur er Abraham og hans opbrud over for Agamemnon og hans pligttroskab.
Hvad handler alt dette i det hele taget om hos Kierkegaard?
Bagtæppet er “Begrebet Angest”, “Frygt og Bæven”, “Indøvelse i Christendom”.

Kl. 19.00: Festaften.

Fredag den 12. marts

Kl. 10.00: Læge, tidl. ansat ved Statens Serum Institut, cand.mag. i historie Hans Trier

DEN SPANSKE SYGE OG CORONAEN.

Hvordan påvirker pandemier historien?

Influenzapandemien den spanske syge 1918 – 1920 kostede 50 – 100 millioner menneskeliv, men blev nærmest glemt i historien. I forhold til den spanske syge giver coronapandemien stærke déjà vu indtryk, fx med hensyn til sundhedsvæsenets indsats, myndighedsindgreb, befolkningens frygt og den frivillige hjælpeindsats.
Foredraget belyser, hvilke konsekvenser den spanske syge havde på kort og langt sigt herhjemme, og hvorfor den gik i glemmebogen. Der kommer også nogle bud på, hvilken historisk betydning coronaen kan tænkes at få.

Kl. 12.15: Frokost og afrejse

TILBAGE TIL TOPPEN